Mmmm..... cookies...

Om Brokær

Kunst i afdeling 603-0
Over en 2-årig periode blev Brokærs højhuse renoveret og derefter udsmykket 
efter skitser af henholdsvis Ib Geertsen, Per Arnoldi og Arne Hansen. 

Udsmykningen består af 2 gavlmalerier på 52 meters højde, og 4 gavlmalerier på 34 meters højde. 

Gavludsmykningerne er alle udført med en 3 komponent maling, og de er malet direkte på aluminiumspladerne. 

Arbejdet blev udført på det nu nedlagte skibsværft i Helsingør. 

Afdelingen består af to 8-etagers huse og to 15-etagers huse

Om de to 8-etagers huse: 
Elevator med direkte adgang fra hallen i gadeplan og med nedkørsel til kælderen. 

I hver af de 8 etagers blokke er der 2 vaskerier, det ene kan forudbestilles, ved hjælp af en lås. Der er 2 moderne vaskemaskiner samt tørretumbler og tørrerum. 

Desuden er der et ekstra vaskerum (klatvask), også med 2 vaskemaskiner og tørretumbler. 

Hvis køkkenet ikke inden for de seneste år er udskiftet, vil det, når nuværende lejer flytter, blive udskiftet med et nyt køkken. Der betales så en forhøjet husleje i op til 10 år. 

Er køkkenet udskiftet af den tidligere lejer, men det er nogle år siden, skal den nye lejer overtage dette, og der betales en forhøjet husleje i de resterende år, som er op til de 10 år.

I de lejligheder, hvor der stadig er karbad, bliver det revet ned og afdelingen giver et "tilskud" på kr. 7.500.- til installering af bruser m.v. Her betales en forhøjet husleje over 5 år.

Der er i 2004/2005 installeret bredbånd, telefoni, og modtagelse af TV- og radioprogrammer via Brøndby Antenneforening. Der kan vælges mellem forskellige pakker med TV - kanaler og tilslutning til bredbånd (Internet). Man kan også tilslutte sig telefonien, hvorefter det f.eks. er gratis at ringe til alle, der er tilsluttet denne (Cirque). 

Om de to 15-etagers højhuse:
 
De to højhuse, Nykær 61 - 67 og Nygårds Plads 4 - 10, er adgangsmæssigt ikke så handikapvenlige, som de to 8 etagers huse. Her skal man op ad en trappe for komme til hallen og elevatoren, men der er adgang til kælderen via elevator. 

I hver af de 2 højhuse er der 2 vaskerier med 3 vaskemaskiner i hver, og med mulighed for at forudbestille en vasketur med en lås i en tur-tavle. Der er også ekstra vaskerum til klatvask. 
Disse rum kan ikke forudbestilles. 

Køkkenet - I disse to blokke er reglerne for køkkener de samme, som for de to 8 etagers blokke, se ovenstående. 

Badeværelse - I disse to blokke er reglerne for badeværelser de samme, som for de to 8 etagers blokke, se ovenfor.

Bredbånd, telefoni og modtagelse af TV- og radioprogrammer er som beskrevet under de to 8 etagers blokke.